Autumn wishies

When you can’t afford the fashion you really want + Budget talk

AKA Holly Golightly Problems (man skal self have set Breakfast at Tiffany’s for at forstå sådan en lille en).

reakfast-at-tiffanys-16

Jeg går til confession. Jeg bruger enorme mængder af tid på at vindue-shoppe. Ikke bare lige et hurtigt 10 minutters visit på webben.

Vi snakker mange timer, gerne hver dag. Jeg er nok ikke shop-a-hollic, det har jeg simpelthen ikke finansen til. Men jeg indrømmer gerne at jeg bruger pænt meget tid på at skabe uendelige lange ønskelister og beundre bl.a. de ret dyre Givenchy tasker og søde Stella McCartney plateau-sko..

Okay, kan godt se at det måske kan lyde ynkeligt udefra haha, men jeg elsker de tusind forskellige måder hvorpå man kan sammensætte forskellige styles og skabe vidt forskellige udtryk med stort set de samme items. Og når jeg stroller rundt og ser på de store modehuses nyeste kreationer og styles, bliver jeg vildt inspireret. Og lige som nogle underholder sig med netflix serier, sådan har jeg det med at bruge en masse timer på net-a-porter, matchesfashion etc. Og jeg står lidt og håber at der er nogle af jer derude, der kan genkende bare en lille smule af det.

Og det gør altså lidt ondt når man bare er helt vildt forelsket i high-end fashion, og man ved at de mange timer, som er lagt bag designet, betyder at du aldrig finder noget, der er det “helt samme”. De billige fast-fashion løsninger vil bare aldrig fitte eller føles på samme måde.. Men det er jo også der vi skal huske, at det er præcis derfor at designer items har den pris, de har.

Og nu kommer jeg lidt hen til pointen med mit indlæg.

Lige nu sidder jeg lidt og brygger på et indlæg á la “designer vs. budget”, MEN har faktisk svært ved at lave dem, da idéen med disse indlæg er totalt imod mine principper.

Jeg mener ikke at man skal støtte op om copi-cat mærker som bygger deres forretning på at lave dårlige kopier af designer varer, skjult under deres eget navn. Vi har self ikke alle råd til kun at købe designer items, selvom det klart ville være mest optimalt he, men jeg synes man skal respektere designervarer, som der er lagt blod, sved og tårer i. Lad nu vær med at købe, undskyld min voldsomme formulering, møg grimme efterligner af f.eks. Stellas Falabella taske. Hvis du er så forelsket i den, så spar op til den, respektér at der er blevet brugt tid på at designe noget flot og originalt, lad vær med at ødelægge det ved at købe en billig wannabe til 500kr, som man i øvrigt kan se er falsk fra 100 meters afstand.

OG det gælder altså også ALLE efterligningerne af Iro’s ret berømte Clay tee, som for eksempel Maché desværre har valgt at lave en efterlignnig af, til halv pris.. Altså come on Iro trøjen med hullerne, der er lavet med eftertanke og som også er en stor del af Iro’s image og udtryk, den koster kun 800-900kr. Og trøjen er speciel nok til at kunne hæve et helt outfit, så lad jer ikke snyde af Maché, som laver andre fine ting.. De har altså stjålet Iro’s design med fuld overhånd. Det er ikke okay, selvom man måske kan tænke, at det bare er en trøje med huller i.. Der er en grund til at man efterligner, i dette tilfælde fordi Iro har fundet på noget godt og originalt, som giver en raw appearance uden at være trashy

Okay, puha, sorry for mit rant, men måtte simpelthen ud med det.

Når det så er sagt, så er det jo ikke alt af det som Zara og diverse fast-fashion-løsninger laver, der er  fu-fu (falskt/efterligninger, what ever suits you). Jeg mener at man sagtens kan synes at high-street fashion kan være pænere end noget high-end. F.eks. mine ASOS ballerinaer jeg modtog forleden (og hvis haul-indlæg stadig er undervejs), som jeg synes er pænere end de totalt berømte miu-miu ballerinaer som Chiara Ferragni havde på sidste sommer. Stilmæssigt minder de om hinanden, men jeg er meget mere til “hard-case” ballerinaer end dem i løst læder. Og det vigtige i dette er at designet differentierer fra hinanden.

miu-miu-ballerina16Chiara Ferragni i MiuMiu ss16 ballerinaer

Mine ballerinaer er ikke lavet i noget kedeligt billigt læder med dårligt påsyede ternede tekstil strimler, i et forsøg på at ligne miu miu ballerinaerne. Jeg føler at ASOS har lavet et forholdsvist unikt design, som jeg faktisk ikke har kunnet finde nogle andre steder.

Alt i alt, så do your research, hvis du ved du har set noget meget lignende eller ligefrem ved at den mega billige taske du har kigget på, bare er en total efterligning af gucci, LV etc. så drop det! Jeg kan sagtens forstå at man er fristet, men lad nu være, man ender som regel med at være skuffet over kvaliteten eller måden det fitter på, og så har man også støttet en dårlig sag. Det kan self ske for os alle at vi køber noget vi tænker er fedt, for måske senere at finde ud af at designet er totalt stjålet fra en anden, det er øv, men der er forskel på ikke at vide og så det at man bevidst fravælger at handle med omtanke..

Så ja, der skal nok komme et “designer vs. budget” indlæg, men det bliver med billigere stil-options til designer items og altså ikke billige look-a-likes.

Waow.. Undskyld at det udviklede sig til så langt et indlæg, det var ikke helt mening, men jeg håber at I holdte ved til enden,

 

Catch you later – SBG

Hold dig opdateret ved at følge med på FB lige HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Autumn wishies